Historien
På Svineriet har vi valgt at vinkortet er fyldt med gode italienske vine fra små kvalitetsvingårde. Grunden til dette valg har en lang historie bag sig. I dag importere vi selv en del af vores vine fra små lokale vinhuse fra hele Italien http://www.xpvino.dk
I begyndelsen af halvfemserne drog tre gode venner til Italien for at smage på det Piemontesiske køkken. Og ikke helt tilfældigt havde de valgt november måned, hvor der er højsæson for hvide trøfler.
Om aftenen besøgte de tre områdets bedste restauranter i Langhe og Roero hvor de gode Barolo og Barbaresco vine kommer fra. I dag timerne tog de rundt og besøgte vingårde i området.
Dette besøg blev ganske afgørende for deres forhold til italiensk vin. Året efter startede de vinimport af Italienske vine.
Xpensive Vino var født. Gennem ti år udviklede Xpensive vino sig til en seriøs vinimport med salg til gode restauranter rundt om i Danmark.
Vinimporten boede I en baggård i det indre Århus, hvor der hver lørdag lød skønne opera toner ud over baggården. Xpensive Vino var en institution når det drejede sig om italienske vine.
Den ene af ejerene er i dag ejer af Svineriet, og de gode erfaringer og kontakter er ført videre ned i vinkælderen på Svineriet.
Gode importører af italienske vine
http://xpvino.dk
http://adriatvinimport.dk
http://viniportugal.dk
http://nichevine.dk
http://suenson.dk
http://theis-vine.dk
http://cappavin.dk
Vinkælderen
Da vi for to år siden bankede hul til vores vinkælder viste det sig at vi havnede midt i noget af det helt gamle Århus. Det gør jo bare vores vinkælder mere troværdig og autentisk.
Ganske unik synes vi selv. Med den gamle bybrønd fra 1800 tallet midt i kælderen gør at vi altid har den rette luftfugtighed og at temperaturen er stabil og konstant. Langsomt og sikkert bliver kælderen fyldt op med gode italienske vine.
Vi ved godt at Rom ikke blev bygget på en dag, og da vi som restaurant kun er fire år gammel er vi stolte over det vinkort vi i dag kan byde på. Vi byder jer indenfor i Svineriets vinunivers hvor den gode smag og den unikke oplevelse er målet.
God fornøjelse og god appetit
Michael Larsen