| |||||
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() | |||||
Råvarerne Vi holder af sæsoner. Vi holder af gode råvarer, økologisk hvis kvaliteten er bedst. Vi arbejder sammen med 4-5 lokale avlere som i sæsonerne komme ind med de skønneste og mærkeligste råvarer. Vi har Peter Paris på Rungis Markedet i Paris hver tirsdag for at få det bedste fuglevildt, grøntsager og andre råvarer som vi ikke kan komme i nærheden af her i Danmark. Vi benytter både konventionelle og økologiske råvarer. Kvaliteten og smagen er afgørende for hvad vi benytter. Hellere gode konventionelle end dårlige økologiske råvarer. Maden Vi er håndværkere, og det er vi stolte af. Det gode håndværk er grundstenen i vores køkken. Vi hylder det nye danske køkken med sæsonens bedste råvarer. Vort udsyn har en international drejning. Menuerne er skabt for at give en oplevelse hele vejen rundt. Vi tillader os at ramme kontraster som det rustikke og det raffinerede på samme tallerken. Vores filosofi er enkel. Vi ønsker at give en oplevelse der rækker ud over det du kan lave hjemme i eget køkken. Vi ønsker at udfordre dig på smag, form og struktur, og med base i det gode håndværk vil du aldrig opleve form for formens skyld men derimod opleve en helstøbt harmonisk aften. Vi skaber og "opfinder" selv, og som alle andre i branchen tillader vi os at "låne" fra andre og lader os inspirerer af de internationale kokke ikoner vi respekterer. Herhjemme er det nok Søren Gerrike da han var bedst. Vin Vi holder af små kvalitative vinhuse,hvor vinbonden har fingrene nede i druerne. Der, hvor glimtet i øjet er lig med den personlighed, der kommer ud af flasken. Vores vinkort er rendyrket italiensk. Svineriets vine er kalkuleret moderat. Især vores topvine er prismæssigt helt ude af trit med traditionerne i vores branche. Kælderkort er fyldt med noget af det bedste Italien byder på. Bordbestilling Vi bliver så glade når i bestiller bord forud. På den måde kan vi give den bedste oplevelse, både på mad og service. Skulle i blive forhindret er det af stor betydning for os at melde afbud, senest 7-8 timer før jeres booking. Det er så fandens ærgerligt at stå med tomme borde især i weekenderne hvor der er størst pres på vores 14 borde i restauranten. For at gøre det lettere for vores gæster at bestille bord kan det gøres 24 timer i døgnet. Book her Olivenolie Vi byder på en lækker økologisk jomfru olivenolie af første pres. Olivenolien varierer efter sæson, menu og årstid. Olien kan med held og lind hånd dryppes på brødet. Lidt salt, og smagen er fuldkommen. Smør – ikke hos os! Postevand eller kildevand Der er gået design i kildevand på flaske. Respekt for det æstetiske. Måske er vi bare blevet lidt konservative. Vi serverer let afkølet århusiansk postevand uden isterninger eller citron. Har du lyst til blide bobler, holder vi trods Co2 snakken, fast i den klassiske norditalienske fra Pellergrino kilden nær Bergamo. Ganske enkelt fordi vi synes der er en perfekt harmoni mellem de blide bobler og mineraler. Grappa Indrømmet - vi har hang til god grappa. Derfor er vores udvalg af denne herlige spiritus noget større end udvalget af cognac og armagnac. Formentlig et af de største og mest nuanceredekort vest for broen. Musik Der skal mange elementer til for, at en god restaurant oplevelse går op i en højere enhed. For os er musikken en vigtig medspiller, og her taler vi ikke klassisk guitar muzak. På Svineriet har vi med stor omtanke valgt at blande den musikalske pallette. Vi er omkring mange stilarter og forskellige musik genre. Det skulle gerne gøre måltidet behageligt , også for øregangene. Klager over maden eller serviceringen Lad vær med at brokke dig dagen efter. Det er så ærgerligt. Der er det for sent – vi har ingen mulighed for at gøre det om. Marker endelig hvis der er mislyde i maden eller vinene. Kunden har altid ret - og dog! Vi vil strække os langt og har en god tålmodighed med vores gæster. Indimellem er der umulige gæster - så har kunden ikke altid ret. Vi skal nok sætte grænsen, og i vil ikke være i tvivl når det sker. Ikke en trussel men blot en venlig brugerinformation. Servietter Den gode oplevelse i en afslappet atmosfære hænger i mit univers ikke sammen med at vi skifter servietter ud i tide og utide. Vi synes det er opreklameret. Selv føler jeg mig overvåget og at det er anmasende, selv om det høre sig til på bedre restauranter. Vi skal nok være der når der er behov, men forvent ikke at det sker hver gang du slipper dit værktøj og tørre munden eller går på toilettet. Mobiltelefon Vi ønsker at et besøg hos os er en oplevelse, en kulinarisk luftboble på nogle timer, hvor sanserne stimuleres. Deri har vi ikke indregnet platte og pinlige ringetoner. Århus De, der påstår Århus er verdensmindste storby, er vi uenige med. Anmeldere Indrømmet – Jeg har et ganske anstrengt forhold til en del af anmelder korpset. Især når de ikke optræder professionelt i det fag de er sat til at varetage. Jeg kan godt til side stille egen forfængelighed, men jeg bliver træt når medierne sender uerfarne kræfter ud der ikke forstår at formidle vores branche. Indrømmet - det er blevet bedre, og det er ikke fordi vi har fået flotte anmeldelser. Det virker som om at især dagspressen har opfanget røgsignalerne og tager vores arbejde seriøst. Jeg irriterer mig stadig over anmeldere der endnu ikke har besøgt os, og i flere år har givet os både stjerne og kokkehuer for at fylde deres bøger. Vi er ikke fyld. I bund og grund er vi blot håndværkere er ønsker at give vores gæster en god oplevelse – Når det lykkedes, er ord og analyser i et akavet skrivesprog ofte overflødig. Menu og vinkort Har du lyst til at få et menu medhjem, så spørg tjeneren.
| |||||










